Om

Baggrund

Mit navn er Regitze og jeg er uddannet lægeeksamineret fodplejer.                                                                       Jeg har en baggrund som sygeplejerske, hvilket jeg bruger dagligt i mit arbejde som fodplejer, dels i analysen af dine fødder og dels hvis der er underliggende sygdom som gør, at der skal tages særlige hensyn under selve behandlingen. Som fodplejer og sygeplejerske er jeg vant til at komme i mange forskellige hjem og tilpasse mig den enkelte persons situation og livsvilkår.                                                                                                       Derudover er jeg uddannet fysiurgisk massør, hvilket jeg også inddrager i udvalgte behandlinger.

Diabetes, gigt, fod sår og kompressionsbehandling 

Som sygeplejerske har jeg stor erfaring med bl.a. diabetes, gigt, sår og andre kredsløbsproblemer, hvorfor jeg er vant til at udføre sårbehandling og kompressionsbehandling. Sår og aftagning samt anlæggelse af kompressionsbind før og efter en fodbehandling er derfor ikke en hindring for at få udført fodpleje.

Krav til tavshedspligt, journalføring, hygiejne og uddannelse.

Som lægeeksamineret fodplejer er jeg omfattet af tavshedspligten.                                                           Tavshedspligten indebærer bl.a. at fortrolige oplysninger ikke videregives.                                                             Som eksempel herpå kan nævnes de oplysninger som jeg noterer i journalen ved mit besøg hos dig. Det kan være at du fx er i behandling med blodfortyndende medicin, hvilket gør at jeg skal udvise ekstra forsigtighed ved beskæring. Journalen medbringes ved hvert besøg, så jeg løbende kan følge op på dine fodbehandlinger.

I forhold til hygiejne følges De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, som er din sikkerhed for at hygiejne og udstyr altid opfylder de krav der er på området.

Uddannelsen som lægeeksamineret fodplejer opfylder desuden SKAT´s uddannelseskrav om "anden egentlig sundhedspleje", hvorfor man som lægeeksamineret fodplejer må og kan udføre fodpleje på lige fod med statsautoriserede fodterapeuter.